Faktisk en ret god historie, synes jeg. Du beskriver deres tanker (og når de læser hinandens) rigtig godt. Især ved oplevelsen med søsteren får man en fornemmelse af, at det faktisk er, præcis hvad hun tænker. Dialogen er desuden meget troværdig.

Når du skriver "iransk prinsesse" i starten, får jeg en fornemmelse af, at historien foregår i Iran, men det lader det jo ikke til, at den gør. I stedet ville jeg skrive "arabisk prinsesse" eller måske bare "eventyrlig prinsesse". I tankestrømmen ved søsterens oplevelse synes jeg, at du varierer dine sætninger for lidt, selvom jeg godt kan lide perioden som helheld. Du bruger konstant grundled først, og endda det samme ("hun"), hvor du i stedet kunne have udeladt det nogle steder og varieret lidt mere andre steder.

Jeg mener også at din tekst har en god rytme og egentlig er godt sammensat, næsten som et digt. Men på samme måde som et digt er det altså lidt for kryptisk for min smag. Når jeg læser kortprosa, er det normalt ikke for at skulle analysere og fortolke en hel masse, så på det punkt har din tekst slået fejl, i hvert fald for mig. Til trods for min kritik synes jeg alligevel, at du visse steder har ramt plet, blandt andet her:

"Jeg hører et ekko af en lyd der ikke eksisterer. Klangen af et råb der aldrig blev sat fri. Alt imens det knager i leddene på en galopperende mekanisk gyngehest. "

"Kniplingsgardiner dækker de nøgne dyr som dristigt kalder natten lang."

Sødt lille tankespind du har flettet dig der. Sjov med de små rim og det med papirkurven.

Godt beskrivende tekst. Jeg elsker starten "Hende kender jeg," der skaber nysgerrighed og lidt spænding. At du gentager det i slutninger virker fint understregende mht. pointen. Eneste kritik er, sin/hendes-fejl og de lidt underlige linjeskift.

Interessant historie, helt sikkert. Jeg måtte lige læse den to gange før jeg forstod den, og selv da var jeg ikke helt sikker. Jeg kan godt lide dine gentagelser, der fint understreger et budskab. Men måske er der lidt for mange? Jeg har det på samme måde med dine korte sætninger, der også er lidt for mange af. Prøv at variere lidt mere. Men ellers en virkelig spændende og ikke mindst mystisk fortælling.

Udmærket tekst. Den fangede mig ikke et meget, men jeg kan sagtens se dens kvaliteter. Blandt andet er du enormt god til at skrive i det sprog, der passer bedst til historien. Også dialogen er god, selvom den visse steder, specielt ved faderen, er lidt kedelig og en smule utroværdig. Du har en god moral i historien, og det kan jeg godt lide. Historien slutter måske lidt brat, her kunne du godt have bygget lidt videre.
Jeg fandt desuden en enkelt fejl, hvor der vist mangler et ord:

"Høsten var god i den periode, og efter et halvt (?) havde de tjent "

Det varede helt til slut, men så faldt femøren også for mig. Genialt fundet på! Du skriver virkelig smukt og skaber en strøm af billeder hele vejen gennem teksten. Den eneste lille "fejl" jeg kunne finde, var denne:

"Og på dets stamme, dér blandt podninger og ridsede inskriptioner af hjerter med forbogstaver som: H+G, D+C og F+C(...)" - Jeg synes, at din opremsning af forbogstaver virker forstyrrende for læsningen. Måske kunne det erstattes med: "Og på dets stamme, dér blandt podninger og ridsede inskriptioner af hjerter med forbogstaver for elskende par" eller lignende.

Du skriver fantasisk godt og så de sammenligninger med GunsN'Roses og andet. Virkelig skart og gennemtænkt. Slutninger endte det hele rigtig godt og på en vis, der gav anledning til eftertænksomhed. Utroligt!

Du skaber en virkelig trist og sørgmodig stemning, og slutter af på en helt og aldeles fantastisk måde. Jeg levede mig nemt ind i den, og selvom den lille seddel, manden skriver, virker lidt utroværdig, er den samtidig smuk og understreger hele tekstens budskab.

Godt billed på tiggerpigen og hendes sult efter kærlighed, som du fint får lagt ind. For at krydre teksten lidt mere, kunne du måske lade HP give lidt penge til pigen eller endnu stærkere; lade HP gå lige forbi, ligeglad.

Du er virkelig god til at skabe sympai for "jeg" og resten, og skabe en dyb modvilje mod denne sure mand. Det er noget at det vigitigste at kunne, og sammen med dit gode sprog blev dette en fantastisk god tekst!

Du skriver rigtig godt, men jeg synes, at du lod egne meninger komme lidt for tydeligt frem. Der var lidt for meget med årsagen til deres død, og du kunne måske have sløret budskabet en smule. Bare min mening.

Virkelig spændende især til sidst. Jeg forstår ikke helt sangteksten til sidst, men ellers var det en virkelig spændende historie, der gav sved på håndfladerne for mit vedkommende.

Først syntes jeg, at teksten var lidt forvirrende med personerne og pludselig noget med nogle blå øjne, men så læste jeg kommentarene og forstod, at personerne åbenbart også er repræsenteret i en roman. Men dit sprog er rigtig fint, man kan nemt danne sig nogle billeder.

Som altid en fantastisk god tekst. Godt nok overraskede du mig ikke ret meget, men jeg har efterhånden også lært at forberede mig på dine "slutchok".

Øhh... nå! Lad mig være ærlig: Jeg fattede ikke en brik af det volapyk dér. Der står godt nok, at teksten har en LIX 17, men det beviser vist også bare, at LIX ikke altid kan bruges, for jeg har aldrig læst noget, jeg forstod så lidt af. Desværre.

Jeg fik samme idé om, at "jeg" måtte være Jorden eller måske ligefrem Gud. Uanset synes jeg, at det var en spændende og anderledes tekst, der for en gangs skyld ikke tager udgangspunkt i et enkelt menneske.

Fin tekst og et rigtig, rigtig godt sprog. Du giver nogle skarpe billeder af især monstret. Af kritik synes jeg måske, at du byrde variere dit ordvalg mht. "monster", der næsten konstant står i teksten. Du kunne jo også skrive "uhyret", "væsenet" eller bare "det" nogle steder.

Sjov lille historie, og rigtig god måde du taler til læseren på. Jeg blev faktisk helt glad af at læse den! Tak for det.

Jeg synes, at du bruger for meget talesprog i din tekst, altså du skriver som man taler visse steder. Det er halvvejs synd og halvvejs fint nok, fordi det giver en lettet stemning, men samtidig trækker alt alvorligt ud af teksten. Sådan har jeg det i hvert fald.

Du brugte en af mine yndlingsbudskabet; at man først ved, hvad man havde, når man har mistet det. Alene det gør historien god, men du har også et godt sprog.

Fin historie. Jeg synes godt nok, at en del af den var lidt overflødigt, blandt andet det med at "undgå vandpytter bevidst". Men ellers en rigtig god tekst.

Der er flere af den slags fejl som Sulajma har påpeget. Ellers en fin historie, du beskriver nogle fine tanker og det giver stof til eftertanke.

Jeg er meget ening med Mogens, og desuden har du opnået netop hvad HP prøvede; at gøre mig (og sikkert også andre) glad.